#rettigheder

[movellasdanmark]

I dag er det børnerettighedsdag, og det har Adison skrevet en rigtig spændende og informerende blog om. Læs med her, hvis du vil vide mere om, hvad det helt præcist handler om! http://bit.ly/1lydTVi 

[nielsjansendk]

Rettigheder

Camilla Hersom fra det Radikale Venstre der sidder i Folketingets Sundhedsudvalg udtalte følgene i forbindelse med spørgsmålet om transkønnede skal fjernes fra listen over psykaitriske lidelser:

"Jeg synes, at udgangspunktet selvfølgelig må være, at man må respektere, hvad personen selv siger. Men jeg tror også, at det er kendt for alle, at der også findes mennesker i vores samfund, som kan være psykisk syge og tro, at de er alt muligt, ikke bare et andet køn, men et træ eller et dyr, eller hvad ved jeg."

Jeg har prøvet at finde ud af hvordan jeg kan forklare hvor grænseoverskidende den slags udtalelser er for mig, som transkønnet. Det virker jo egentlig, på overfalden, meget fornuftigt. Alligevel er det dybt krænkende. Og jeg tror jeg har fundet en analogi som måske kan få nogle mennesker til at fatte hvad det her går ud på.

Lad os antage at kvinder ikke havde stemmeret. Det er ikke ret lang tid siden at det var tilfældet. Og lad os antage at man i Folketinget diskuterede om man skulle give tilladelse til at kvinder også kunne få lov til at deltage i demokratiet. Det ville, i dette eksempel, kun være mænd der sad og diskuterede. Dengang den debat kørte fokuserede man f.eks. på at den kvindelige psyke ikke egnede sig politik. Forestil jer så at en mand fik en genial ide: man kunne give kvinder stemmeret, men kun hvis de blev evalueret af en psykolog først. Mænd skulle selvfølgelig ikke evalueres af psykologen, fordi de jo allerede, i kraft af at være mænd må antages at være fornuftige og kunne holde hovedet koldt og kunne bevare det objektive overblik. Men man kunne sende de kvinder, der måtte have lyst til at stemme igennem en kontrol-procedure. Her kunne man chekke at de var psykisk stabile og få styr på om de nu reagerede alt for meget med følelserne i en presset situation. Det ville i sagens natur indebære at man stillede meget nærgående spørgsmål, men det er jo nødvendigt hvis man vil sikre demokratiet. De kvinder der havde lyst til at stemme må jo finde i at man går dem lidt på klingen. Det er trods alt ikke en normal ting at kvinder sådan har lyst til at blande sig i politik. Måske har det noget med deres sexuelle lyster at gøre? Der skal ihvertfald spørges til bunds. Desuden bliver man jo også nødt til at teste at kvindens intelligens, og hvis hun har en anden diagnose, f.eks. depression eller autisme kan man i sagens natur jo ikke bedømme om hun ellers kan deltage i demokratiet. Selve denne evaluering skulle selvfølgelig forgå over et par år så man sikrer sig for det første at ønsket om at kunne stemme ikke bare er en flygtig tanke (sådan nogle har kvinder jo en tendens til) men er et oprigtigt ønske. Man skal også hive udtalelser ind fra kvindes familie (især mændene, selvfølgelig), og indhente journaler fra samtlige besøg hos læger som kvinden nogensinde har haft. Det skal gøres grundigt. Det er vigtigt, både for demokratiets skyld og hendes egen skyld. Hvad nu hvis hun tror hun gerne vil stemme og så på valgdagen går i panik fordi hun ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af valghandlingen? 

Hvis vi nu vender tilbage fra analogiens verden, så virker det som om at der er nogen der ikke har forstået begrebet rettigheder. Det er noget man har. Ikke noget man allernådigst kan få tildelt hvis man indvilliger i at gennemgå et dybt krænkende evalueringsforløb. Retten til at bestemme over sig egen krop burde være ukrænkelig. Men det er den ikke. Ikke når man er transkønnet. Det skuffer mig især at et medlem af det parti jeg har stemt på kan få sig selv til at udtale den slags. Jeg har egentlig ikke lyst til at stemme på Enhedslisten da deres politik ikke er noget jeg går ind for, men det er åbenbart det eneste parti der kan finde ud af at kæmpe for vores ret til at bestemme over vores egne kroppe, og som ikke mistænkeliggører og sygeliggører vores behov. 

[forlagetklim-blog]

Hvorfor er ebøgerne ikke tilgængelige?

Følgende brevveksling fandt sted mellem den erfarne oversætter Ib Høy Hansen og undertegnede forlagsmedarbejder.

07.06.2012 Kære K. Nu har jeg i lidt tid haft en eReader og eksperimenteret med epub-formatet og søgning efter dansk litteratur i digitaliseret form på nettet. Det er svært at finde ret meget, og kun det nyeste og mest banale mainstream er tilgængeligt for almindelige mennesker ifølge min hidtidige søgning. (Men man kan få adgang til fx både Johs. V. Jensen og islandske sagaer i epub, hvis man har et dokumenteret synshandicap.)

Jeg vil foreslå, at Klim måske laver alle de digitaliserede udgivelser, i hvert fald de skønlitterære uden illustrationer, til epub, mens I endnu har filerne. (Ifølge SÅ [en redaktør kollega] findes fx 'Det forkerte land' og 'Det de bar' ikke i digitaliseret form mere, og dem ville jeg ellers godt have til rådighed.)

Jeg vil også foreslå, at I animerer alle andre danske forlag til det samme. Det kan måske ellers hurtigt blive noget, der mangler, selv om man sikkert ikke opdager det.

Jeg vedhæfter et par eksperimenter, så du evt. kan teste fornøjelsen ved teknikken brugt på et par af forlagets ældre udgivelser. Kh. I 07.08.2012 Kære I. Hvor er jeg glad for, at du bruger din elæser og har fornøjelse af den. Jeg er selv meget glad for epub-formatet. Det har så mange praktiske anvendelsesmuligheder.

Din oplevelse af, at udbuddet af danske epub'er er begrænset, kan jeg kun bekræfte. Mange af de ting, der findes, er rettighedsfrie, ældre titler bearbejdet af amatører. I nogle tilfælde indtastet manuelt for at omgå rettighedsspørgsmål.

Det er rigtigt, at Nota producerer epub'er og lydbøger til synshandicappede. Selvfølgelig for at tilgodese en gruppe af mere eller mindre handicappede. Desværre sker det tilsyneladende ofte uden afregning til hverken kunstnere, producenter, forhandlere (og mindst af alle oversættere som dig selv). Foreløbig er det typisk epub'er af meget dårlig kvalitet, der bliver produceret, hvis der ikke er tale om pdf'er! Den §15, som Nota støtter sig til, tillader dem ikke at producere udgaver af kommercielt tilgængelige titler (jf videre §17), selvom det forekommer - og vi har faktisk planer om at udgive så stor en del af vores backlist som muligt og dermed gøre titlerne tilgængelige kommercielt. Notas mange tiltag og voksende brugerskare (som langt fra kun består af svagtseende og ordblinde) er ikke befordrende for processen, som det er nu.

Det er spændende, at du eksperimenterer med at lave epub'er selv. Det er ikke så svært, og det er brugbart i mange sammenhænge. Men der er fra et teknisk, juridisk og forlagsmæssigt synspunkt mere i det end som så i forhold til bogproduktion. Vi kan ikke bare udgive alle de digitale filer, vi har. Vi skal afklare med udenlandske forlag, agenturer, kunstnere, oversættere, grafikere, distributører og forhandlere, hvem der skal have hvilken del af en meget lille kage.

For alle titler før ca. 2010 betyder det nye kontrakter, nye forhandlinger og mere administration. Det er med andre ord meget langt fra rentabelt. Vi kan ikke bare udgive en ebogsudgave af en titel, vi tidligere har trykt. Vi skal have en aftale i stand med alle involverede parter.

Derudover er dine ellers fine epub'er ikke validerede. En fornuftig validator til folk som dig, der eksperimenterer med epubformatet, er Epubcheck. Uvaliderede filer betyder, at du ikke kan regne med, hvordan de tager sig ud på forskellige læseplatforme. Du har tilsyneladende ikke arbejdet med padding fx. Det betyder, at langt de fleste elæseplatforme præsenterer bogen på en uhensigtsmæssig måde. Du har også brugt nogle fonte, som ikke er tilgængelige på langt de fleste elæsere. De vil simpelthen ikke kunne læses alle steder.

Derfor producerer vi vores ebøger i et tæt samarbejde med programmører, og vi sender en del prøver frem og tilbage, før vi opnår det ønskede resultat. Det er i øvrigt min holdning, at ebøger i varierende grad må bearbejdes og tilpasses i konverteringen fra analog til digital form. Fonte og inddelingsstruktur må fx overvejes nøje, og vi må nødvendigvis 'esats'-korrekturlæse tingene, inden vi sender dem ud i verden. Vi tilstræber en høj kvalitet: kunstnerisk, layoutmæssigt og i forhold til læsevenlighed, når vi producerer trykte bøger. Det samme bør gøre sig gældende i forhold til ebøger - selvom det desværre langtfra er tilfældet alle steder.

Når alt det er sagt, er jeg meget glad for din entusiasme. Jeg lover dig, at vi arbejder på at gøre så mange af vores titler tilgængelige som muligt , men det er lettest at gøre fremadrettet af kontraktmæssige hensyn. Det er min oplevelse, at mange andre forlag har det på samme måde. Venlig hilsen K 07.08.2012 Kære K. Tak for diverse henvisninger. Dem vil jeg nærstudere senere.

Jeg har tre readere at teste på, Firefox' ePub Katalog og Adobe Digital Editions på computeren og en SONY PRS-T1 som selvstændig reader. Foreløbig har jeg kun lavet ebøger inden for denne ramme med sigte på sidstnævnte og har ikke spekuleret på validering. (Og sendt et par filer til test på en iPad og en WISEreader N520, men ikke fået svar.) Det, jeg hidtil har foretaget mig, er privat, for eksperimentets skyld og for at få bøger til min reader.

Alt det med forretningsaftaler og rettigheder og penge mig hér og penge mig dér har jeg nogle anelser om, og det irriterer mig først og fremmest. Det er hele tiden det, der stiller sig i vejen for en fornuftig forlags-, litteratur- og samfundspolitik.

At forfatter, oversætter, forlag, distributør og reklamefidus skal have nogle bummelummer, at der skal aftaler på plads for at sikre dette, alt det, der fylder mest i din mail, er et onde, som nogle anser for nødvendigt, mens andre oplever det som en pestilens. Det irriterer fx mig enormt, at almindelige hvide mennesker bosiddende i Ebeltoft er henvist til eReolen med dens magre udbud af nutidig mainstream, mens synshandicappede kan låne Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen og Tom Kristensen på den lige så offentligt financierede tjeneste e17. På grund af aftaler, aftaler, aftaler.

Den diskussion er et sidespor. Det primære for mig er, at litteraturen bliver tilgængelig, ikke kun fremadrettet, men sandelig også bagudskuende. At bøgerne ikke forsvinder, bare fordi de ikke sælger så godt mere. At dem, der har bøger, kan få mulighed for deres bøger som ebøger. At Klims arbejde bevarer tilgængeligheden.

Hvis du fx laver alle de Klim-bøger, der står på bibliotekerne, til ebøger, som du sender til bibliotekerne, kan det vel muligvis fungere under eksisterende ordninger og aftaler.

Hvis du fx laver alle de Klim-bøger, som er i nethandel, til ebøger, og lader en ebogsversion følge en trykt, hvis der er betalt ved bestillingen, kan det måske også gøres inden for eksisterende aftaler. Kh. Ib 07.08.2012 Hej Ib. Vi er grundlæggende meget enige. Alt det tekniske er jo bare teknik, og alt det med rettigheder og penge er jo bare dét: rettigheder og penge. Når det er sagt, er en meget overset funktion ved epub'en, at arbejdsdokumenter (især for en forlægger) let og hurtigt kan konverteres. Apple har stillet teknologi til rådighed, eller man kan gøre det hele automatisk via 2epub. Der er masser af perspektiver i filformatet. Såvel af æstetisk karakter for forfatteren og forlæggeren som af praktisk karakter for slutbrugeren.

Som jeg ser det, er ebogens styrke netop, at vi kan bevare litteraturens diversitet og mangfoldighed, men hvis vi ikke sørger for, at teknikken er i orden, og kvaliteten er i top, er det hele forgæves. Så forsvinder fornøjelsen ved ebogslæsning.

På Klim har vi et imponerende bagkatalog af titler, som har haft sin gang i trykt form, og som kunne få nyt liv i digital form. Det er ironisk, at det, der afholder os fra at sælge en vare, er, at vi skal have betalingen fordelt. Det er såvel et onde som en pestilens, men det er et nødvendigt onde i forbindelse med forlagsdrift. Ironien bliver, som du påpeger, desto større, i og med at det kun er synshandicappede, der har adgang til en lang række elektroniske titler ... Tilbage til hovedsporet.

Vi arbejder her på stedet også bagudrettet med ebøger. Intet er mere oplagt og naturligt end at digitalisere vores omfangsrige udvalg af ældre, drøngod litteratur, som ikke længere kan oppebære sin eksistens i trykt form. Men det præsenterer en betydelig arbejdsindsats mht. alt det, der ikke har noget med sagens kerne at gøre, litteraturen. For ebog eller ej er det jo den, det handler om.

Problemet er, at vi lige præcis ikke bare kan tage de eksisterende biblioteksbøger og lave om til ebøger. Det er mange forfattere direkte imod. Der er fx ingen bibliotekspenge til forfatteren i en ebog. Bibliotekssnakken er at andet væsentligt sidespor i denne sammenhæng.

Alle aftaler ser jo forskellige ud, men som udgangspunkt er det ikke en omvej rundt om rettighedssnakken at sælge ebogen sammen med en trykt bog.  Det kræver fortsat en særskilt (eller for den sags skyld en inkluderet) ebogsaftale - og ikke mindst en trykt bog.

Det er en kedelig omstændighed, men foreløbig er ebogssalget - på trods af dommedagsprofeters nekrologer over den trykte bog - minimalt. Jeg er bange for, at vi ebogsentusiaster må betragte tålmodighed som en dyd i denne sammenhæng og væbne os med tålmodighed.

Har du læst '1Q84' endnu? Den er nutidig mainstream, men den er god! H K