
seen from Türkiye

seen from Finland

seen from T1

seen from Germany

seen from Germany

seen from United States
seen from Germany

seen from Saudi Arabia
seen from Brazil

seen from Russia
seen from Germany

seen from Germany

seen from United Kingdom
seen from United States
seen from United States

seen from Saudi Arabia
seen from Germany
seen from United States
seen from Guatemala
seen from United States
First Impression: Aww, he's adorable! The Reveal:....Holy fuck....
Mod Det Uendelige Univers!
Halløj!.. og velkommen min blog om min (og ikke mindst, Michaels, Rasmus's og Thomas's) udvekslingstur til Singapore! Bloggen er lavet til dem derhjemme (ikke mindst urolige moar) og undertegnede som en slags tidskapsel over det forløb vi de næste seks måneder skal gennemgå, hvilket forhåbentlig vil være med til at gøre år 2013 til det bedste år nogensinde - so far!(og der er to udtrukne visdomstænder og en farligt masse eksamener, der skal opvejes!) Hermed kan hele forløbet forhåbentligt huskes når der engang skal kigges tilbage, uden maskineriet i knoppen bliver overophedet. Det hele starter onsdag d. 24 juni 2013. Afsted fra hjemstavnen Skanderborg til Vejle med tog, opsamling derfra og til København på rekordtid, fire timer før flyet letter. Den sidste rugbrødsmad i formodentlig lang tid bliver gennemgnasket, og vi boarder flyet, der i første omgang tager os til Istanbul. Vi er jævnt meget forsinkede, og har ca. 30 minutter i transit i the town formerly known as Konstantinopel, kontra de to timer vi havde regnet med. Vi rusher Istanbul's enormt store lufthavn og får det første glimt af det store udland, da vi (heldigvis) kommer rettidigt afsted med vores næste fly. Under opstigningen mødes vi af et enormt lysinferno så langt øjet rækker. Man forstår pludselig godt, at der bor over 13 millioner tyrkere her! Türkish airlines (som vi flyver med) er supergodt og, hvad der mangler i turbulens opvejes der for i flymad- juhuu! Efter tre solide måltider og diverse snacks er vi fløjet syv timer fra jer derhjemme, og vi lander (godt bombede) i en 30-40 graders fugtighed omkring klokken 16, torsdag d. 25. Efter indregistrering i landet (under nærmest amerikanske immigrationstilstande), smutter vi en tur i toldfri-alkohol-butikken, der er beliggende på den anden side af en stor glasvæg, hvor der står et par hundrede asiater og venter. Kæk og overtræt får de et vink af undertegnede, hvilket virkelig vækker begejstring. Jeg er dog ikke den (kvindelige?!) japanske skuespiller de alle venter på. Vi sniger os uden om dem, og får fat i en taxi, der skal tage os til vores hostel. Vores taxachauffør, Gary, er superrar og yderst snakkesagelig(han kører også i en kæmpe mercer - det skulle man blive glad af - igå' far?). Hans engelsk lyder lidt som Jackie Chan i sin første hollywoodfilm. Vi konverserer meget om Singapores regler og love, da vi hjemmefra er godt indbefattede med, at de er ret strikse hernede. Vi vidste godt, at det var ulovligt at tygge tyggegummi hernede, (ikke bare det at spytte det ud på gaden, men rent faktisk bare have det i munden) men Gary fortæller, (til Schmidt's store frustration) at der faktisk ikke bliver solgt tyggegummi i Singapore - overhovedet! Desuden sætter følgende love lidt hele systemet i perspektiv:
Første gang du bliver taget i at smide skrald koster det 100S$ (Singapore dollars, der går 4,5 danske til 1) - anden gang 200$ og en uges arbejde med samfundstjeneste.
Tager et hankøn et hunkøn på armen "mod hendes vilje" kan hun melde ham til et par dage i kachotten og tre piskeslag(!).
Det giver op til 45 års fængsel at bære en kniv med et blad større end fire inches. (kriminalitet involverende knive er derfor stort set ikke-eksisterende)
Singapore er altså superfredeligt og meget rent. Man fornemmer det godt nok man ser de frodige blomsterbede på begge sider af motorvejen, og Garys bilhorn lyder som et stykke babylegetøj, den enkelte gang han bruger det.(sikkert mod en udlænding, der ikke havde fanget i de, i den gamle engelske koloni ligeledes, kører i den forkerte side af vejen) Efter en halv times kørsel er vi nået halvvejs over øen, (der er 56 km bred, og strækker sig 30 km fra det nordligste til sydligste punkt) og befinder os downtown i "Little India", hvor vores Hostel er beliggende. "the dirtiest place in Singapore", som Gary benævner det, inden han begiver sig videre. Vi tjekker ind i vores køjesenge på vores stue. Den eneste anden gæst, der indtræder kort efter vores ankomst, er Pavel, en schweizisk student, der har rejst rundt i asien. Han er meget åben, og det belønner vi selvfølgelig ved at invitere ham med ud på en regulær man-date! Nu skal vi prøve den singaporianske cousine! Pavel er med på idéen, og viser os frem til et regulært spisested (Et Hawker Center, som de kalder det), forstået på den måde, at en stor plads er blevet omdannet til et "folkekøkken" med plads til et par hundrede mennesker, og virkelig mange (30-40?!) små køkkenbikse med forskellig asiatisk mad. Dette skulle eftersignende være den foretrukne måde at spise på i Singapore, hvor størstedelen af befolkning spiser ude hver aften, fremfor at kokkerere derhjemme. Sulten driver os til at prøve os lidt frem, og mens nogen får noget, der ligner (og LUGTER!) som hundemad, ender jeg op med en velsmagende fiskesuppe med de obligatoriske ris. Vi forsikre hinanden om, hvorvidt (og hvor mange) diarrépiller, der er indenfor rækkevidde, inden den første bid tages. Maden smager dog fint, og er relativt billig. Portionstørrelsen må dog betegnes som værende lidt hobbit, så ikke helt mæt forlades bordet, og Pavel viser os den nærmeste metro inden vi cirkulere tilbage på hotellet.
... og dog - Little India er fyldt med små barer og værtshuse, så da vi kommer forbi et sted med live muzak og "gang i den" beslutter vi os for, at give den et besøg. En fosters til 10$ får en til at føle sig lidt tættere på derhjemme. Det er en irsk pub med to syngende guitarister eller,.. det prøver de i hvert fald at være. Efter at have drukket ud og hørt dem vrænge sig igennem: "Tribute", "Wonderwall" og "I'm Gonna Be (500 Miles)" trasker vi tilbage på vores hostel og lader søvnen overmande os mens vi ligger og småfryser lidt, da vores aircondition er på overdrive. (Michael har dog en hot date med et dusin bed bugs)
Sex Music- New Impression