I dag er det min fødselsdag og jeg har fået rigtig mange af de ting jeg ønskede mig. Jeg har fået 2 nye kogebøger "Jamie Olivers Favoritter", som jeg laver en ret fra på fredag og "Green Kitchen Stories", som jeg lige skal have kigget lidt mere i, inden jeg laver noget derfra. Jeg fik også en spiralizer, så i morgen skal jeg prøve at lave squashpasta. Tirsdag er der vejedag hos Sund & Slank og min datter skal spille håndboldkamp, så der tager vi den nemme løsning, det skal der også til en gang imellem. Ellers er det retter jeg kender i forvejen resten af ugen.
Mandag: Kødsauce med squashpasta
Onsdag: Svinekæber med kartoffelmos (Egen opskrift)
Torsdag: Frikadeller med pasta, pesto og blandet salat (Egen opskrift)
Fredag: Engelske kæmpekødboller med mos og bagte rodfrugter (Jamie Olivers Favoritter)
Lørdag: Tortellini med tomatsauce
Søndag: Ørredfilet i ovn med stegte kartofler og blandet salat (Ingen opskrift)