Dennis Asp

Here I post as I write new articles for www.dennisasp.dk

[dennisasp]

Sydkorea del 3: Tilbage i Seoul

New Post has been published on https://dennisasp.dk/sydkorea-del-3-tilbage-i-seoul/

Sydkorea del 3: Tilbage i Seoul

Efter en uge i Busan i det sydlige Korea, er vi nu tilbage i Seoul, hvor vi blandt andet skal se grænsen til Nordkorea, Suwon lidt uden for hovedstaden og sikre os nogle Squid Game souvenirer. - Asien, DMZ, hike, Korea, koreakrigen, Krig, Nordkorea, Rejse, Seoul, Storby, Suwon, Sydkorea, vandring

[dennisasp]

Bali 2/2 - Abud og Amed

New Post has been published on https://dennisasp.dk/bali-2-2-abud-og-amed/

Bali 2/2 - Abud og Amed

Vores rejse fortsatte til Ubud, hvor vi udforskede et forladt hotel, så en masse vandfald, risterrasser og besteg en vulkan, inden vi fortsatte nordpå til dykkerbyen Amed. Her var vi så heldige endelig at få lov at komme helt tæt på en havskildpadde. - Amed, Aperitif, Bali, Bali Swing, Banyumala Waterfall, Bjerge, Delfiner, Fiji, Fine Dining, Gecko, Ghost Palace, Havskildpadde, Hotel Pondok Indah Bedugul, Indoneisen, pool, Rejse, rismarker, Sekumpul, Snorkling, Tegallalang, Tempel, Tockay, Twin Waterfall, Ubud, Ubud Palace, Ulun Danu Beratan Temple, Urban Exploring, Vandfald, Vulkan, Yellow Flower Café

[dennisasp]

Bali 1/2 - Nusa Penida og Canggu

New Post has been published on https://dennisasp.dk/bali-1-2-nusa-penida-og-canggu/

Bali 1/2 - Nusa Penida og Canggu

Del 1 af 2 fra vores rejse til Bali. Første del af rejse gik til den smukke ø Nusa Penida, hvor vi både fik vandret, set aber, smukke klipper og strande, badet i de store bølger, og kørt øen rundt på scooter, inden vi vendte tilbage til hovedøen og besøgte noget familie i Canggu. - Angels Billabong, Asien, Bali, Bjerge, Bølger, Broken Beach, Denpasar, Djævlerokker, Guyangan Waterfall, Indonesien, Kelingking Beach, klipper, Manta Point, Manta Rays, Nusa Penida, Rejse, Sanur, Sunny Cafe, T-rex cliff, Teletubbies, Vandfald, vandring

[dennisasp]

Kay Bojesen Lego Timelapse

New Post has been published on https://dennisasp.dk/kay-bojesen-lego-timelapse/

Kay Bojesen Lego Timelapse

Den første Kay Bojesen abe i Lego jeg så, var i Lego Masters sæson 1, hvor deltagerne skulle genskabe danske designikoner. Lasse og Esben lavede en Ecco-sko, men jeg huskede det som om, det var dem, der havde lavet Aben. Det var derimod Lisenette og Nick. Lasse havde til gengæld lavet en Kay Bojesen abe […] - Kay Bojesen, Lego, Timelapse

[dennisasp]

Bilferie i Holland

New Post has been published on https://dennisasp.dk/bilferie-i-holland/

Bilferie i Holland

Vi var på bilferie rundt i Holland til både Amsterdam, Utrecht, Haag, Gouda og Rotterdam, og det var en helt fantastisk tur med både vindmøller, kanaler, gode øl og ture med både cykel og kajak. - Amsterdam, Anden verdenskrig, Anne Frank, Arkitektur, Ægget, Bilferie, Binnenhof, Boblete, Bryggeri, Damrak, Disc Golf, Erasmusbroen, Europa, Gouda, Haag, Hamborg, Holland, Japan, Kajak, Kanaler, Kinderdijk, Kunst, Museum, Øl, Red Light District, Reeperbahn, Reeuwijk, Rejse, Rotterdam, Santa Monica, Scheveningen, Sex, Souffle Pandekage, Strand, Street art, Streetfood, Tyskland, Utrecht, Vindmølle, Vondelpark, WW2

[dennisasp]

Lego Rubiks Cube Timelapse

New Post has been published on https://dennisasp.dk/lego-rubiks-cube-timelapse/

Lego Rubiks Cube Timelapse

For længe siden fandt jeg en guide til at bygge en funktionel rubiks cube af Lego, så det måtte jeg selvfølgelig prøve. Desværre var den så ustabil, at den ikke var til at bruge, uden at den faldt fra hinanden. Designeren havde i stedet lavet en version 2, der så ret lovende ud, hvorfor jeg […] - Lego, Rubiks Cube, Timelapse

[dennisasp]

New Post has been published on https://dennisasp.dk/3733-2/

Ja, den her var jeg selvfølgelig nødt til at bygge 🙂 Deisgnet er lavet af LegoMocBRickheadz og instruktioner og inventarliste findes på Rebrickable.com Der er 242 klodser i alt – jeg måtte improvisere en smule, da jeg ikke kunne skaffe dem alle. - Lego, Pokemon, Timelapse

[dennisasp]

Test Post from Dennis Asp

Test Post from Dennis Asp https://dennisasp.dk

[dennisasp]

Harry Potter Nerd Trip til London

New Post has been published on https://dennisasp.dk/harry-potter-nerd-trip-til-london/

Harry Potter Nerd Trip til London

Allerede tilbage i 2020 havde jeg planer om en Harry Potter London Nørd tur med en nær ven, men som alle nok husker, var vi alle sammen i sommerhus i Jylland den sommer. Turen var dog ikke glemt, og efteråret 2022 blev det en realitet.

Hovedformålet var at se teaterstykker Harry Potter and the Cursed Child, men det var lige voldsomt nok at tage helt til London med det ene formål. Jeg havde været i London otte gange tidligere (det kan du læse om her), så jeg havde allerede set de mest almindelige seværdigheder og lidt til. Så det endte med at være en rendyrket Harry Potter tur til London.

The Making of Harry Potter / Warner Brothers Studio Tour

Den første erfaring vi kan give videre er: Book i god tid! Vi havde nær ikke fået billetter, da man åbenbart skal booke 2-3 måneder i forvejen. Dog er der indimellem nogen der rykker deres bestillinger, og så dukker der alligevel noget op. Vi tjekkede hjemmesiden flere gange dagligt og lykkedes til sidst med at få to billetter. Vi havde adgang kl. 14:00, hvilket var fint. Men er du en hardcore will not miss a thing fan, så forsøg at booke med adgang når de åbner.

Bussen til studiet. Foto: Maila Walmod

Studierne ligger i Leavesden i det nordvestlige London. Det er let at komme dertil, enten med den gratis shuttlebus fra Watford Junction, i bil eller med bus fra London. Sidstnævnte kan fås som en samlet pakke med billetterne.

Jeg var der selv for første gang i 2016 med en ungdomsskolegruppe, og jeg mindes at vi var der 3 timer. Allerede der havde jeg besluttet, at jeg gerne ville tilbage og have bedre tid. Og det var en god beslutning.

Da vi var der tæt på juletid, var hele oplevelsen tematiseret efter ”Hogwarts in the Snow” – altså magisk hvid jul. Og det var fuldstændigt magisk! Det gjorde hele oplevelsen både bedre og anderledes, og oveni det var der en del nye ting.

Hvad kan man forvente?

London Harry Potter Tour Storsalen. Foto: Maila Walmod

Allerede når man når til Watford Junction, kan man se andre fans iklædt Hogwarts-skoleuniformer. Så inkarnerede var vi dog ikke. Når man træder forbi garderoben mv., bliver man som det første mødt af en fuldskala Ukrainsk Jernmave (dragen trioen flygter fra Gringotts på), inden man kan styre ind i caféen eller begynde turen. Her får man en kort videoinstruks af Fred og George, inden lærredet glider op, og afslører den store dør ind til storsalen. Under vores besøg var den dekoreret med juletræer, julemiddag og isskulpturen fra juleballet i Flammernes Pokal. Det er overvældende, især hvis man forventer at storsalen er filmtricks – det er den slet ikke! Herfra kan man ellers bevæge sig videre rundt mellem kostumer, rekvisitter og udstillinger af scener såsom Gryffindors sovesal, fællesrummet, Dumbledores kontor, eliksirklasselokalet og mange flere. Så kan man blandt andet lære, det lokale både har været rummet med den trehovedede hund, Fluffy, i 1’eren, Snapes kontor i 2’eren og et meget større klasselokale i 6’eren.

Crypten og eliksir klasselokalet

Hogwarts Ekspressen

Desværre er det kun udsnit af Ministeriet for Magi og den forbudte skov, der er udstillet, da de ellers ville være enorme. Flere af skuespillerne forklarer ellers, at de elskede at træde ind i Ministeriet for Magi alene pga. dets enorme størrelse. De er stadig ret fantastiske, og vil man have noget stort, kan man se frem til platform 9 3/4 og Hogwartsekspressen. Desuden finder man det indvendige af Gringotts i fuld størrelse. Det var oprindeligt ellers filmet i Australia House, London, men det var lettere for crewet at bygge deres eget – plus endnu et der ligger i ruiner til den sidste film. Og så kommer man selvfølgelig en tur gennem Diagonalstræde, inden man når til den episke Hogwarts model i 1:24 skala – altså ca. 15 meter høj.

Desuden er der masser af figurer og tegninger mv., der viser processen bag en stor filmserie som Harry Potter. Vidste du, at plantegningen over slottet blev ændret løbende? Den store bro, dødsgardisterne angriber fra, gik oprindeligt til et andet sted i slottet, men blev ændret i film 8, da der ikke rigtigt var nogen indgange til slottet. Drivhusene blev tilføjet til Hemmelighedernes Kammer, ligesom slagpoplen også er flyttet undervejs. Det kunne en af guiderne fortælle en masse om, og han var endda så venlig at vise nogen af de originale tegninger frem for os.

Vi måtte gå lidt hurtigt igennem den enorme butik til sidst, for at nå den sidste bus ved lukketid. Så havde vi også brugt hele dagen der. Men vi nåede dog at få aftensmad med butterbeer, hvilket i øvrigt smager helt fantastisk.

Den fantastiske Hogwarts model

Teater og Tour

Andendag gik rundt i byen til fods forud for teaterstykket om aftenen. Vi startede på Kings Cross (st. Pancreas) og gik i Platform 9 ¾-butikken. Den var heldigvis uden kø ved dørene, sådan som da jeg besøgte butikken i 2019. Herefter gik vi til spor 3 og 4, som er spor 9 og 10 i filmen. Det var desværre ikke muligt at komme derind uden togbilletter, men det havde jeg heldigvis været tidligere. Så gik vi lige over gaden til St. Pancras Renaissance Hotel – den bygning der udgør ydersiden af Kings Cross i Hemmelighedernes Kammer, hvor Ron og Harry flyver i Mr. Weasleys lyseblå Ford Anglia. Næste stop var Claremont Square ikke så lang fra stationen, hvor Grumsted Plads (Grimmauld Place) 12 er filmet. Man kan både se bygningerne der skal være nr. 11 og 13 samt parken, hvorfra Fønixordenen kommer ud, inden deres hemmelige skjulested kommer til syne. Mugglere kan naturligvis ikke se nummer 12. Om aftenen havde vi billetter til turens hovedattraktion: Harry Potter og det forbandede barn (Harry Potter and the Cursed Child). Det var ufatteligt godt lavet. Englænderne kan noget med teater, og effekterne til både tidsrejser, tryllestave, troldmænd der bliver spist af bogreoler, undervandsscener og rejser med susenetværket var helt fantastiske. Historien kendte jeg selvfølgelig, da jeg havde læst manuskriptet 2-3 gange, men jeg kunne dog alligevel ikke helt huske det. Og nu vi så lige var i nærheden af Leicester Square, tog vi lige et billede med Harry Potter statuen og gik i den enorme Lego-butik, der selvfølgelig havde nogle kæmpe Harry Potter Lego udstillinger. Som noget helt nyt for mig, var der også et rigtig fint julemarked på Leicester Square, som vi gik en lille runde i.

Den Utætte Kedel og Ministeriet for Magi

På dag 3 gik vi rundt i byen i eget tempo, og så et par af de gængse seværdigheder og parker, og fik selskab af både egern, duer og nogle undulatagtige fugle, der alle kravlede på os. Herefter ville vi besøge Ministeriet for Magi, men desværre var telefonboksen der udgør gæsteindgangen i Harry Potter og Fønixordenen samt Dødsregalierne part 1 ikke at finde. Men i filmen står den på Great Scotland Yard ved hjørnet til Scotland Place. Så faldt vi ved et tilfælde over Harry Potter Photographic Exhibition på vejen til Covent Garden, og brugte et par timer på at se på billeder og kostumer, læse fun facts og selvfølgelig gå i butikken ved udgangen. Det var en ganske fin oplevelse, men stedet er desværre lukket siden hen. Det var efterhånden blevet mørkt, da vi kom frem til Covent Garden, og det fremstod supersmukt med kunstige misteltene hvor de hvide bær var lyspærer. Vi nåede ikke frem til Minalima udstilling af grafiske designs til Harry Potter filmene inden lukketid, så vi kiggede ind af vinduerne, beundrede juleudsmykningen i Regent street og gik hjem – det var også blevet sent.

Den sidste dag var en søndag, og det er normalt en travl dag på Camden Market. De havde dog ikke helt åbnet da vi kom ved 10-tiden, og der var på intet tidspunkt så mange mennesker, som jeg har været vant til. Det var faktisk helt rart at være der. En af tingene på min liste var Primrose Hill en kort stykke fra Camden, hvorfra man kan se ud over hele byen – en ting jeg først sent opdagede og derfor ikke havde haft lejlighed til tidligere. Så gik vi forbi de sidste must see seværdigheder som The Shard, Tower Bridge, Tower of London, St Pauls Cathedral og Millennium Bridge (den der bliver sprængt i Halvblodsprinsen). Slutteligt lagde vi vejen forbi Leadenhall Market, hvor jeg endnu ikke havde været før. Det er et smukt victoriansk marked tilbage fra 1321, og for tiden havde det et kæmpe juletræ i midten. Det er desuden her indgangen til Den Utætte Kedel (The Leaky Cauldron) findes. Desværre er det kun døren man finder, og til brug for filmen var den malet sort og gammel, og har derfor kun en sparsom lighed med filmen i dag. Man finder indgangen i gaden Bulls Head Passage lige syd for markedet.

  Og sådan sluttede endnu en fantastisk tur til London – jeg kunne sagtens gøre det igen. Der er heldigvis rygter om en ny Harry Potter HBO serie og et PlayStation spil på vej jeg kan glæde mig til. Desuden har jeg en lille drøm om at komme til Oxford, hvor flere af Hogwarts-scenerne er filmet. Det er desværre halvdyrt og bøvlet.

Ellers må jeg en dag til Universal Studios Orlando og se deres Hogmeade og Diagonalstræde eller tænke tilbage på flere af mine tidligere rejser med Harry Potter Indhold:

– Gratis Glæder i London del 2 – London – Europas Hovedstad del 1 – Los Angeles del 2: The City of Angels – Santa Monica, Hollywood og Los Angeles – Lego Harry Potter Hogwarts Timelapse

Her følger lidt flere billeder fra turen:

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Dragen spyer ild. Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Foto: Maila Walmod

Første møde med studierne

Foto: Maila Walmod

Kings Cross fra Hemmelighedernes kammer.

Grumsted Plads

Ministeriet for Magi Gæstindgang

Covent Garden

[dennisasp]

Lego I Am Groot Marvel Timlapse

New Post has been published on https://dennisasp.dk/lego-i-am-groot-marvel-timlapse/

Lego I Am Groot Marvel Timlapse

Min julegave: Lego Marvel: I Am Groot (76217). Den har bevægelige led, og er generelt bare virkelig sød.

Antal klodser: 476

[dennisasp]

Lego Crash Bandicoot Brickheadz Timelapse

New Post has been published on https://dennisasp.dk/lego-crash-bandicoot-brickheadz-timelapse/

Lego Crash Bandicoot Brickheadz Timelapse

Et MOC (My Own Creation) designet af Stormythos I alt 216 klodser Instructioner og inventarliste findes på Rebrickable

[dennisasp]

Mit første Lego MOC - Pallet Town

New Post has been published on https://dennisasp.dk/mit-foerste-lego-moc-pallet-town/

Mit første Lego MOC - Pallet Town

Jeg har ladet mig erfare, at man kan bygge med lego digitalt eksempelvis i programmet Stud.io (genialt navn – knopperne på legoklodserne hedder studs). Det måtte jeg lege lidt med, og det viste sig, at programmet både lod mig lege med en masse klodser jeg slet ikke ejede, lave digitale renderings og animationer med det. Tilmed kunne man lave en byggevejledning og liste over klodserne, så andre også kan bygge det man laver. Fantastisk ny verden, ikke?

Anyways…

Jeg har nu lavet mit første lego MOC (My Own Creation). Jeg holdt det simpelt, og byggede Pallet Town fra det helt gamle Pokemon GameBoy spil. Du kan se det her nedenfor. Jeg agter en dag at bygge noget mere avanceret i programmet…

Du finder i øvrigt byggevejledning og inventarlisten på Rebrickable.com

[dennisasp]

Hilsner fra Norge, hvor vejret er slået fra høj sol til bunkevis af sne :D lige efter mit hoved 👍 #sne #snow #snowboard #snowboarding #skiing #ski #trysil #skistar #norge #dennisgoesto (her: Trysilfjellet) https://www.instagram.com/p/Cpk6OQDKU3p/?igshid=NGJjMDIxMWI=

[dennisasp]

Monday monday Bah-da bah-da-da-da 🎶 #ski #skiing #snowboard #snowboarding #mountain #mountains #travel #travelling #caughtthetravelbug #keepuptheadventure #dennisgoesto #nature #trysil (her: Toppen av Trysil) https://www.instagram.com/p/CpchzwBqgJ3/?igshid=NGJjMDIxMWI=

[dennisasp]

Island - Del 3

New Post has been published on https://dennisasp.dk/island-del-3/

Island - Del 3

Dag 9 og 10 – vand fra oven og fra neden

Det gode vejr kunne naturligvis ikke vare ved for evigt – det er jo Island. Om morgenen var det gråt og fugtigt, og da vi parkerede bilen ved Hengifoss, var det temmelig tåget og vådt i luften. Vi gik alligevel op ad vandrestien godt 2,5 km, men det var alt for gråt til, at vi overhovedet kunne se vandfaldet. På vej derop kunne vi dog heldigvis se Litlanefoss, inden alt blev gråt.

Litlanefoss.

Det slog os ikke ud, for vi havde større forventninger til vandfaldene Dettifoss og Selfoss. Førstnævnte siges at være Europas kraftigste vandfald, og de 193 m3 vand der hvert sekund strømmer igennem, kommer også fra Europas største gletscher, Vatnajökull. Vi parkerede på den mindre besøgte østlige side af floden, hvor man kunne gå helt ned til vandfaldet. På den side var der også markant mindre vandstøv, der primært drev mod vest. Desværre var det stadig enormt tåget, og selv ganske få meter fra vandfaldet, kunne man næsten intet se. Alligevel fortsatte vi de ca. 1,4 km langs floden til vandfaldet Selfoss i håb om bedre vejr. Netop som vi begyndte at gå tilbage mod bilen, klarede det pludseligt op. Så vi nåede at se Selsfoss, og dets specielle udformning, idet det løber langs med floden i flere hundrede meter samt Dettifoss i nogenlunde klart vejr.

Selfoss ved Dettifoss

Dagen var efterhånden også ved at rinde ud, så desværre nåede vi ikke at være ret længe i den hesteskosformede kløft, Ásbyrgi. Det havde formentlig været bedre på en dag med godt vejr, og vandre på toppen af den. I stedet kørte vi ud i spidsen af den nedefra, hvilket også var en oplevelse, at stå ved søen for enden med 100 meter høje klipper på 3 sider. Men udsigten fra toppen, må vi have til gode til en anden dag. Efter aftensmad overnattede vi ved Heiðarbær.

I Husavik på nordkysten, byen som er kendt for at være perfekt til at se hvaler og for filmen Eurovision Song Contest – The Story of Fire Saga, fik vi fisk til aften, men desværre oplevede vi ikke meget mere her. Byen skulle være Islands bedste sted at se hvaler, men vores hvalsafari blev aflyst på grund af dårligt vejr, og Café Ja Ja Ding Dong og dertilhørende mini museum (fra førnævnte film) åbnede sent. Så vi fandt et par af stederne fra filmen, og fortsatte vores tur trods det dårlige vejr.

Husavik, Island. Eurovision Song Contest – The story of Fire Saga

Dagen var noget præget af blæst, regn og kulde, så det blev mest til nogle korte stop ved Viti-krateret, Krafla udsigtsposten ved kraftværket af samme navn (eller Kröflustöð på islandsk) og deres lille gratis museum om udnyttelsen af den varme undergrund. Det var faktisk interessant nok, og så regnede det ikke indenfor. I nærheden var opsat en bruser (Endlose Dusche) med overskydende vand fra kraftværket, så havde vejret ikke været så elendigt, kunne man have taget et varmt bad i det fri. Vi gjorde et stop ved det geotermiske område Hverir, men det var ikke noget særligt sammenlignet med de mange andre steder vi havde set kogende vand. Vi var efterhånden både gennemblødte og gennemkolde, så det sidste sightseeing vi orkede var Stóragjá – en grotte med en lille lunken sø i. Og så højdepunktet for dagen: Mývatn Nature Baths – en blå lagune (ikke Den Blå Lagune, men i sammen stil og til den halve pris) med store dampende blå vandhuller, sauna, bar (i vandet selvfølgelig) og almindelige bade, hvilket også var lækkert, da det efterhånden var nogle dage siden, vi havde haft den mulighed. Det gjorde virkelig godt, og med varme i kroppen og ny energi, tog vi et stræk på vejene mod Camping Varmahlíð, og gjorde holdt ved vandfaldet Goðafoss for at spise aftensmad på vejen.

Myvatn Nature Baths Blå Lagune

Dag 11-15 – Sæler, heste og stærkmand

På 11. dag var vi efterhånden i det man kan kalde det nord/nord-vestlige Island, og turen gik så småt tilbage mod Reykjavik. Vi var lidt trætte af at fare rundt i bilen efterhånden, så vi besluttede at springe den nordvestligste tange over. Vi gjorde dagens første stop i byen Blönduós, og gik ud på den lille ø, Hrútey, der er omgivet af den brusende Blanda-flod. Herefter gik vi omkring den alternativt udformede kirke, Blönduóskirkja, og bare tog tingene roligt og nød, at det nu var godt vejr igen. Det meste af dagen lå vores sokker mv. i forruden og blev varmet af solen på den ene side, og tørret af airconditionen på den anden. Vi fortsatte rundt langs kysten på grusvejene til Hvitserkur, for at se den meget karakteristisk klippe i havet og med håbet om at se sæler. Der var dog ikke nogen, men det var der til gengæld på vestsiden ved Illugastadir, hvor massevis af sæler lå på stenene i vandet og solede sig. De var dog langt væk, men med den store linse til kameraet, kunne vi tydeligt se dem. Andre havde også taget kikkerter med. Alternativt kan man også vælge Ytri Tunga, hvor man kan komme tættere på, hvor vi også var på dag 13.

Sælkoloni ved Illugastadir

Vi forsøgte os med en lille vandretur ved vandfaldene Benefoss, Ankafoss og Attifoss, men selvom Google hjalp os med at finde starten på ruten, var den ikke vigtigt vedligeholdt. Vi kom helt ned til vandet og gik en sjov med udfordrende rute (hvis man ville beholde sine fødder tørre), men ved foden af Benefoss, kunne vi ikke komme videre, og måtte gå retur. Til gengæld besluttede vi os for, at komme tidligt frem til campingpladsen, hænge tøj til tørre og tage en rolig aften med vores bøger. Hverinn Camping var perfekt til den plan, for der var en restaurant med billig mad og lokale øl, og så havde de tørresnore og en lille udendørs lounge, hvor vi kunne læse i læ og solskin, indtil det blev mørkt.

Surtshellir lavagrotter

Dagen efter havde vi taget ekstravarmt tøj på. Det havde netop for første gang på turen været nattefrost, og så var det planen at skulle ned at gå i nogle lavagrotter – Surtshellir. Desværre var de lukkede, angiveligt pga. sammenstyrtningsfare, så vi måtte nøjes med at se de åbne stykker oppe fra. Det var ganske fint og vejret kunne ikke fås bedre – og så var køreturen derud ad de snoede grusveje også meget sjov. Vi smed et par lag tøj og fortsatte til Husafell, og forsøgte at løfte den berømte strongman løftesten, der har givet form til sandsækkene af samme navn. Nu vejer stenen 186 kg, så det var ikke realistisk, men vi skulle lige prøve alligevel. Faktisk var det en anstrengelse bare at rejse den fra liggende til stående position. Til gengæld var det nu blevet vejr til shorts af nattefrosten.

Husafell Strongman Løftesten

Sidste stop i området var Hraunfossar, en 900 meter lang (eller rettere bred) samling af små tætte vandfald, der løber fra hvad der ser ud til at være ingenting og ned i en større flod, hvorefter vi fortsatte et stykke vest på. Vi vandrede først 6 km midt i ingenting ved den uddøde vulkan, Eldborg Crater, og kørte videre ud mod kysten, mens vi gjorde nogle små stop ved mindre vandfald (bl.a. Grundarfoss), islandske heste, og den store klippe Kirkjufell ude i vandet. Herfra kunne man køre langs vandet til byen Hellissandur længst mod vest, der er kendt som ”street art capital of Iceland”. Byen har efter sigende 30 store vægmalerier, og mange af dem kan man beundre helt ude ved vandkanten på Keflavikurgata. Så havde vi også fået nok for i dag, og lavede vores første hjemmelavede måltid på Hellissandur Camping inden vi gik i seng. Det er i øvrigt en fremragende campingplads, hvor det dog blæser en del, da det ligger højt og tæt på vandet.

Kirkjufell-klippen

Street art Capital of Iceland: Hellissandur – vægmaleriet her virker umiddelbart inspireret af Game of Thrones

Dag 13 var den sidste dag på vejene, og vi havde en masse mindre stop på en ellers lang køretur. Først efter få minutter ved Írskrabrunnur, en irsk brønd hvor en hvalknogle ligger henover hullet – det kan man roligt springe over og fortsætte til Saxhóll Crater, hvor vi gik ad trapperne op på kanten af krateret i kraftig blæst. Det var ikke noget særligt sammenlignet med Eldborg, men til gengæld skulle man kun gå et par minutter denne gang.

Strongman Løftesten, Djúpalónssandur Strand.

Videre til Djúpalónssandur Strand, der er belagt med små gråsorte sten og omgivet af barske klipper. På stranden ligger de rustne rester af en gammelt skibsvrag spredt udover bredden. Her havde vi også muligheden for at prøve kræfter med nogle stærkmandsløft, nu af mere realistisk karakter. På række lå fire løftesten, som man skulle løfte og placere på en klippe i hoftehøjde, for at bevise ens styrke, inden man kunne blive roer på fiskerbådene. De fire sten var 23 kg – Amlóði/svækling, 54 kg – Hálfdrættingur/Half-carrier og mindstekravet for en fisker, 100 kg – Hálfsterkur/Halv-stærk og til sidst 154 kg – Fullsterkur/Fuldstærk. Jeg var overbevist om, at jeg kunne klare 100 kg, men jeg kunne ikke holde godt nok på den, og måtte nøjes med de 54. Cecilie klarede desuden også de 54 kg, og kunne også få lov at ro… Vi fortsatte dog alligevel med firhjulstrækkeren, og kørte til byen Arnarstapi, hvor vi både så deres store statue af stablede sten, og den naturligt skabte stenbro samt de øvrige flotte klippeformationer. Og klipper var der rigeligt af, og vi forlod hovedvejen og kørte lidt op i bjerget for at se Songhellir-grotterne, der dog mere var nogle huller i bjergvæggene end egentlige huler. Så havde vi faktisk kun et stop tilbage før Reykjavik: Ytri Tunga Sælkoloni. Her skulle man modsat den tidligere sælkoloni betale for parkeringen, men kunne til gengæld gå lidt tættere på sælerne. Der var dog et stykke at gå og temmelig mange turister, så hvis man har en kigget eller en stor kameralinse til rådighed, vil jeg anbefale Illugastadir.

Stenbroen ved Arnarstapi.

Mens vi kørte retur mod Reykjavik, researchede Cecilie lidt på vandreruter, og fandt et rigtig lækkert område, hvor vi næsten kunne gå for os selv. Det var ikke med anviste betalingsparkeringer og ruter, så vi fandt lidt hjælp på de sociale medier og rejseblogs. Vi fandt en parkeringsplads ikke langt fra Nesjavellir Viewing Point (se det præcise sted her) og fulgte skiltene til ”educational route” i den modsatte retning ned i dalen til elværket, forbi Adventure Park og ION Adventure Hotel og tilbage op ad bjergsiden til bilen. En rute på 9 km, der tog ca. 2 timer og 40 minutter med et par rigtig flotte steder undervejs. Nu var kroppen og især hovederne også ved at være fyldte, og den sidste dag tullede vi bare rundt med en af Cecilies veninder, der også var i Reykjavik. Vi nåede også at få vinget den sidste ting på listen af: Cecilie fik sig noget lam og jeg fik smagt hvalkød. Det var utrolig lækkert, kan bedst beskrives som noget nær oksemørbrad, og egentlig ikke ret dyrt.

Vandrerute lidt uden for Reykjavik.

Samlet set endte vi med at vandre omkring 127 km eller 348.964 skridt (23.264 pr. dag)

Et par erfaring vi gerne vil give videre:

Når man ankommer til Keflavik lufthavn, bør man leje bilen med det samme, i stedet for at tage bus til Reykjavik og overnatte på hotel. Det er alt for besværligt og for dyrt. Vi kan til gengæld kraftigt anbefale, at man lejer en 4×4, hvis man kan leve med at bo i telt. Skal det være lidt mere luksuriøst, findes der også nogle campervans, hvor man sover i en ombygget varevogn. Vælger man en rigtig autocamper, bliver det både voldsomt dyrt og også meget langsommeligt i visse områder.

Campingpriserne varierer meget. På Google Maps finder man mange campingområder og folks anmeldelser kan give en indikation af faciliteter og priser samt hvordan og hvornår man skal betale (hvilket også er meget forskelligt). Jeg kan fint anbefale de steder vi har været, der alle har været i den billige ende.

Det kan godt betale sig på forhånd at undersøge, om man skal betale for parkering, der hvor man vil hen. Mange steder skal man betale for at parkere, og det kan godt løbe op, når man betaler for at holde 15 minutter ved en seværdighed. Måske kan man holde et alternativt sted, eller finde en anden seværdighed, der har det samme at byde på, men uden betalingsparkering.

Island må være ufatteligt smukt om vinteren. Jeg vil utroligt gerne opleve det dækket af is og sne. Dog er flere veje ufarbare om vinteren.

Islands Hest

[dennisasp]

Island - Del 2

New Post has been published on https://dennisasp.dk/island-del-2/

Island - Del 2

Dette er del 2 af min rejseblog fra Island. Du kan læse del 1 her.

Dag 5 Vandfald, vandfald og flere vandfald

Seljalandsfoss

Dag fem stod på vandfald, og vi startede ud med hele tre af slagsen. Først iklædte vi os regntøj, og besøgte Seljalandsfoss, hvor vi ikke blot kunne komme tæt på vandfaldet, men ligefrem gå bagom det, og se vandfaldet fra dets bagside. Herfra gik vi hen til Gljufrabui, der falder ned i en smal kløft. Med forsigtige skridt (eller vandtætte sko) gik vi på de få tørre sten ind i kløften i små grupper ad gangen, hvorefter kløften åbnede sig op. Hele hulen var dog fyldt med vandsprøjt, så vi var glade for vores regntøj.

Dagens næste vandfald var Íráfoss, som vi havde helt for os selv. Solen var fremme, så vi fik taget en masse billeder og spist frokost væk fra vejen. Der kom flere til, blandt andre nogle fotografer og nogle der skulle gøre klar til en bryllupsceremoni. Vi fortsatte, og kom forbi hvad der senere skal blive et lille museum om vulkanudbrudet Eyjafjallajökull. Det seneste der var at se, var nogle billeder taget fra netop det sted, mens vulkanen var aktiv. Det så virkelig voldsomt ud. Og så var det blevet tid til en dukkert i en af de varme kilder. Ved Seljavallalaug findes et gammelt badeanlæg – en swimmingpool af beton opvarmet af vand fra naturlige kilder. Vandet var dog ikke særlig varmt, vandet var relativt beskidt og omklædningsrummene ligeså. Poolen ligger til gengæld i bunden af en ganske smuk dal, og er kun en ganske kort gåtur fra de gratis parkeringspladser. Som svømmer var det en lidt skuffende oplevelse, men som nysgerrig rejsende var det et fint sted.

Seljavallalaug naturlig pool.

Næste vandfald på ruten, Skógafoss, var et af de mere traditionelle: En bred flod der løb fra gletcherne Eyjafjallajökull og Myrdalsjökull inde i landet, indtil den ved Skógar med sin 25 brede front løb ud over en lodret klippe og faldt 60 meter ned i en sø. Samtidigt kunne man gå op til toppen af vandfaldet, og kigge udover kanten. En dag vil vi gerne tilbage dertil, for at vandre fra campingpladsen ved Skógafoss og langs floden helt op til gletscherne og ind i nationalparken Þórsmörk (Thorsmark). Hele dagen efter skulle faktisk bruges netop der, så inden da havde vi lige et par enkelte steder mere, vi gerne ville nå den dag.

Skogafoss

Skogafoss

Det ene var et gammel flyvrag, der har fået lov at blive liggende på stranden Sólheimasandur og er blevet et yndet turistmål. Vi var i starten ikke klar over, at der var 3,5 km i lige linje mod kysten derud, og det var et held, at vi læste skiltet, for ellers var vi blevet noget overraskede, for vi troede egentlig, at man parkerede umiddelbart ved siden af. Gåturen var fuldstændig flad og lige og med ørkenagtige stensletter på begge sider. Heldigvis er vi glade for at gå, men har man det ikke på samme måde, bør man overveje at tage shuttlebussen eller helt springe det over. Vi var godt 40 minutter om at komme derud, og det var nu meget sjovt og en god fotomulighed. Endeligt nåede vi til byen Vik og den sorte sandstrand Reynisfjara. Det var et mærkværdigt syn, for sandet var ligeså fint som vi kender det hjemmefra, bare sort. Samme sted kunne vi også opleve den store samling basaltsøjler og det, der optog det meste af vores opmærksomhed: Søpapegøjerne eller lunderne som de hedder. De var SÅ søde, men lidt langt væk og mit kamera lå i bilen. Vi måtte nøjes med at se dem flyve frem og tilbage mellem havet og deres reder, mens vi krydsede fingre for at få en god chance med kameraet senere. Og det gjorde vi i den grad! Inden det blev mørkt kørte vi tilbage til Skógafoss og overnattede med udsigt til vandfaldet, inden dagen efter stod på vandring.

Vandretur til flyvraget ved Sólheimasandur

flyvraget ved Sólheimasandur

flyvraget ved Sólheimasandur

Vik: Reynisfjara, black beach, basaltsøjler mv

Vik: Reynisfjara, black beach, basaltsøjler mv.

Udsigten fra vores tagtelt ved Skogafoss Camping.

Dag 6 – Vandring i Þórsmörk

Þórsmörk skulle være det ultimative vandreområde på Island. Området er relativt afskåret fra resten af landet, da det er omkranset af floder, bjerge og gletschere. For at komme derud, kan man køre på den berygtede rute F249 – den eneste vej udlejningsbilerne ikke må køre på – hvor man skal krydse vand flere gange, selvom der hverken er asfalt eller broer på strækningen. Vi tog derfor derud med bus kl. 9 om morgenen fra Hvolsvöllur, og blev sat af ved en lille campingplads kaldet Vulcano Huts omkring kl. 10,

Vandrestierne i Þórsmörk er superfede og omgivelserne utroligt smukke. Desværre var kort og skiltning ikke særligt gode, så jeg anbefaler, at man forbereder sig godt hjemmefra, især hvis man skal nå en bus hjem igen. Vi fandt dog hurtigt en sti og begyndte at gå op ad en stejl stigning. Inden længe kom vi op på toppen (Valahnjúkur Viewpoint, 1,5 km, 30 min) og kunne nyde en fantastisk udsigt over blandt andet gletscheren Eyjafjallajökull. Vi gik ned på bagsiden til Langidalur Volunteer Camp (3 km, 1:20), og fandt et udmærket kort over vandrestierne. Der var dog ingen distanceangivelser på, så vi måtte planlægge lidt on the go, men det gik fint.

Þórsmörk: Valahnjúkur Viewpoint, 1,5 km, 30 min

Vi fortsatte mod øst ind i området ad en sti, der i perioder var både svær og meget stejl. Det passede perfekt til os og i løbet af turen følte vi os mere og mere alene. Det var helt fladt på toppen, hvor vi kunne se dalene på begge sider af Þórsmörk, mens vi fik frokost. De kommende 6 km så vi kun ét andet par, med undtagelse af nogle få vandrere langs floden, som vi kunne se fra toppen af bjergene. Vejen ned var noget mindre fremkommelig end turen op, hvor vi blandt andet nærmest måtte kravle et par gange. Til sidst kom vi helt ned til floden og gik langs den tilbage til Langidalur (9 km, 3:40).

Herfra skulle vi holde lidt øje med tiden, så vi ikke missede vores bus (der kl. 19:15 var den sidste bus den dag). Vi besluttede, at vi havde rigeligt med til at endnu en sløjfe mod vest, hvor et stykke af den desuden var markeret som en ekspertrute – det lød sjovt. De fleste ville sagtens kunne klare stykket, der for det meste dog var belagt med sort sand, grus og sten og havde en stejl hældning enten i stiens retning eller sidevers ned mod dalen. Med forsigtige skridt gik vi derudad, så vi ikke risikerede at falde ned ad skrænten. Det var her, stierne blev allermest vanskelige at følge. Efter et stykke rød rute, burde der komme noget mere sort. Det fandt vi dog aldrig, og måtte gå af den røde rute i stedet. Efter 18,44 km og 6 timer og tre kvarter (plus frokostpause) kom vi tilbage til Vulcano huts i god tid til at nå bussen hjem.

Vi havde bestilt den seneste bus hjem, men havde ikke bemærket hvad tid den ville være tilbage i civilisationen. Bussen var af en eller anden årsag ca. en time om at køre ud og omkring to en halv om at køre tilbage. Det viste sig, at bussen hjem kørte gennem floden flere gange, for at samle folk om i Langidalur og Básar på modsatte side af dalen. Så vil du gøre os turen efter, kan du jo overveje at vandre til Langidalur og tagen bussen derfra en times tid senere – eller booke en overnatning i området.

Til sidst får du lige kortene over ruterne og et par lækre billeder derfra sammen med en kæmpe anbefaling af Þórsmörk fra os ! Vores vandretur var noget i stil med Vulcano Huts (Husadalur) – Valahnjúkur – Langidalur – mod uret til Steinbogi og retur til Langidalur – Ranata- Husadalur.

Vores vandretur var noget i stil med Vulcano Huts (Husadalur) – Valahnjúkur – Langidalur – mod uret til Steinbogi og retur til Langidalur – Ranata- Husadalur.

Þórsmörk: Valahnjúkur udsigten mod Eyjafjallajökull

Þórsmörk: Valahnjúkur Viewpoint

Cecilie på vej mod Steinbogi

Omkring Steinbogi

Omkring Steinbogi

På vej ned ved Steinbogi

Retur langs floden til Langidalur

Ekspertruten ved Vaiahnúksból

Dag 7 – Søpapegøjer

De steder på resten af turen der var værd at stoppe ved, lå noget mere spredt på øen. Med kurs mod Vik endnu en gang, stoppede vi allerede ved fyrtårnet Dyrhólaey for at se søpapegøjer eller lunder, som de rigtigt hedder. Der boede adskillige af dem på klippen under os, og flere af dem sad ret højt oppe, hvor vi både kunne se og fotografere dem ganske fint. Vi havde næsten fået nok af både udsigten og fuglene, da vi så en lille gruppe forsamlet om noget på jorden. Vi nærmede os, og så den sødeste lille søpapegøje helt oppe på toppen sidde og posere blot en meter fra os. De er så søde og kluntede, at ganske flotte med deres farvede næb.

Lunde eller Søpapegøje ved Dyrhólaey

Vi kørte lidt ind i landet, til noget der hed Þakgil, hvor man angiveligt skulle kunne komme helt hen til en gletscher. Det var desværre ikke tilfældet, men turen derud var meget sjov: Bakkede og snoede grusveje gennem bjergene. Så tog vi et hurtigt stop ved Hjörleifshöfði (ja det hedder det altså), hvor åbningen til Star Wars Rouge One angiveligt skulle være filmet. Det sagde ikke os noget, men til gengæld var der en sjov lille grotte, var åbningen var formet som Yoda. Ikke bare lidt men virkelig som Yoda.

Yoda Cava, Hjörleifshöfði

Ved Laufskálavarða var en lille udkigspost midt i ingenting bortset fra et par små stier. På mosengene mellem stierne var hundredevis af små stenstabler. Vi lavede også en lille en, men der var næsten ikke en sten at finde, som ikke allerede var stablet. På turen videre kunne vi beundre de grønne mosklædte stensletter allevegne. Et godt sted at holde for at se nærmere på dem var ved Gönguleið um Eldhraun. Vi var på vej til Fjaðrárgljúfur-Kløften, hvor øen atter er revnet og lader vandet flyde igennem. Dernæst faldt vi lidt tilfældigt over en lille samling basaltsøjler, som blot lå fra græsset og ned under jorden ved Kirkjugólf. Vi kunne læse os frem til, at de som så mange andre ting i naturen oftest er sekskantede, men til tider danner andre former. Angiveligt skulle der i den lille gruppering være en 10-kantet, og det irriterede mig, at vi aldrig fandt den. Skriv til mig hvis du har set den.

Vi var egentlig på vej til vandfaldet Stjórnarfoss, der, som navnet antyder, nærmest er stjerneformet. Vandet nedenfor fuldstændigt klart og blåt, og fristende at hoppe i til trods for, at det var iskoldt. Jeg fortryder lidt i dag, for det var det bedste sted til en svømmetur.

Dag 8 – Is

Skaftafelljökull gletscher, Skaftafell.

Gletscher og Isbjerge ved Jökulsárlón

Efter at have set gletscheren Svinafellsjökull aftenen inden, overnattede vi i Skafafell, og startede med en lille smule vandring. Først gik vi til vandfaldet Svartifoss og konkluderede, at vandreruterne i Skaftafell var meget som at gå på stier, og ikke så sjovt som i Þórsmörk. Til gengæld gik vi hen til Skaftafelljökull (gletscher) og beskuede den på tæt hold.

“Isdiamanter” ved Black Diamond Beach.

Det var mest vindstille, men indimellem kunne man mærke, hvordan den kolde vind kom ned fra gletscheren.

Det var utroligt at forestille sig, at den langsomt ”flyder” nedad, som en meget tyktflydende dej, trykket af den massive vægt over sig. Dernæst stod den på mere is ved Jökulsárlón. Jeg ved ikke om det bedst betegnes som en bugt eller en sø. Her brækker gletscheren af i mindre stykker af blålige isbjerge, der flyder rundt i vandet. I vandet vrimler det samtidigt også med sæler, der stikker hovedet op hist og her. Når isbjergene er smeltet til små isklumper, skyller de op på stranden på Diamond Beach, hvor de ligger som fuldstændig klare krystaller på det fine kulsorte strandsand. Resten af dagen havde vi en god lang køretur, og vi havde valget mellem rute 1, den store hovedvej rundt om øen, eller den noget kortere tur op gennem bjergene ad grusveje. Vi valgte naturligvis det sidste, og slog sidst på aftenen lejr mellem træer og tæt på vandet på den hyggelige lille campingplads, Atlavik Camping.

En svømmende sæl ved Jökulsárlón

[dennisasp]

Island - del 1

New Post has been published on https://dennisasp.dk/island-del-1/

Island - del 1

Røgskyen fra vulkanen uden for Reykjavik

Allerede sidste år havde vi kig på at rejse til Island kraftigt inspireret af en venindes flotte billeder derfra. Desværre måtte vi lægge den plan på hylden på grund af hele pandemisituationen, og derfor blev sommerferie 2021 afholdt i Kroatien. Det skrev jeg selvfølgelig om sidste år, og det kan du læse her.

I 2022 var situationen heldigvis anderledes, og derfor satte vi i alt 15 dage i august af til, at opleve Island alias The Land of Fire and Ice. Fra starten var det planen at leje en bil med mulighed for overnatning, for at kunne komme så meget rundt på øen som muligt i det tempo, der undervejs ville vise sig at være passende. Det var en helt perfekt plan, for allerede inden vi tog afsted, havde vi ændret planen, da der pludseligt viste sig at være et aktivt vulkanudbrud lidt uden for Reykjavik.

Reykjavik, regnvejr og røgskyer

Da vi begyndte nedstigningen mod Keflavik Lufthavn, spejdede vi efter glødende røde lavasøer på landjorden og høje røgskyer på himlen. Der var dog ikke meget at få øje på, for heldigvis var udbruddet ikke i samme skala som da Eyjafjallajökull i 2010 indhyllede hele Island og store dele af Europa i sort røg. Men det var faktisk muligt at se røgsøjlen fra udbruddet fra luften, og på busturen fra lufthavnen til centrum blev vi mere og mere sikre på, at det var røgen fra vulkanen vi havde set. Vi glædede os til at se vulkanen og var spændte på, om der over hovedet var noget at se. Inden da havde vi dog en hel dag til at udforske den islandske hovedstad, Reykjavik.

Hallgrimskirkja, Reykjavik

Man bør nok have for øje, at med en befolkning på omkring 120.000, er det begrænset hvor meget, der kan være at opleve i byen. Vi kunne gå hele byen rundt, og hovedattraktionerne må siges at være det fantastiske forårsagtige augustvejr (set med danske briller) og den store Hallgrimskirkja med sin unikke form. I mindre skala bød Reykjavik også på to små og hyggelige shopping gader spækket ved street art.

Bridge Between Continents

På andendagen afhentede vi vores bil – en Dacia Duster med tagtelt. Udlejeren kløede sig lidt i skægget, da vi i stiv kuling og øsende regnvejr svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt vi vidste, hvordan teltet fungerede. Vi fik en hurtig introduktion til vores camping udstyr, mens vi stille spekulerede på, om det nu var klogt, at vi allerede havde dedikeret os til 12 overnatninger på taget af den bil. Vi fik dog det tip, at hvis det ikke fungerede med teltet, kunne vi altid trække madrassen ned i bilen og sove der.

Vejret blev desværre ikke spor bedre, men vi havde en lang liste med ting vi ville opleve, så vi trodsede vejret og kørte mod Bridge Between Continents. Et kort men fuldkomment møde med Island: Kløften, den midtatlantiske ryg, dannet af de tektoniske plader Eurasien og Nordamerika, der hvert år driver ca. 2 cm længere fra hinanden. Det sorte livløse sand der fyldte hullet, og det utaknemmelige islandske sommervejr udgjort af stormvejr, kulde og regn. Efter at have krydset broen fra det ene kontinent til det andet og retur, måtte vi se os slået af vejret. Vi er ganske vist vikinger, men vores påklædning var til ferie ikke til en overlevelsestur i polarcirklen. ”If you don’t like the weather, just wait five minutes.” som de siger… Efter at været kommet i noget tørt tøj, søgte vi tilflugt i nogle shopping centre og forsøgte at få det bedste ud af dagen. Og henad eftermiddagen blev vejret til sidst ganske udmærket.

Strandkirkja Free Camping.

Trods en hård opstart på vores roadtrip nåede vi forbi Kleifarvatn, hvor det dog var lidt tåget, et par små tilfældige stop fordi alting var så smukt (dog ingenting i forhold til hvad der ventede) og et kig på vores første møde med geotermiske områder: Krýsuvík. Blot omkring 2.000 km hjemmefra finder man så anderledes natur, hvor kogende vand bobler op ad jorden, vandet der løber ned ad bjergene er alt mellem et par grader og op til 100 grader. Hele området var indhyllet i damp og lugtede af svovl – hvis du ikke ved hvordan svovl lugter, så er det samme dunst, som når man slår en rigtig god æggeprut. Vi vandrede et godt stykke op ad bjerget, hvorfor vi kunne se en grønlig kratersø kaldet Grænavatn, som vi udpegede som stedet for vores aftensmad, inden vi fortsatte til Islands ene af to tilbageværende gratis campingområder: Strandkirkja. (Det andet er Bíldudalur i det nordvestlige Island.)

Krýsuvík udenfor Reykjavik

Dag 3 – Vulkanudbruddet

Vejret var perfekt – stille, solrigt og omkring 10 grader – da vi drog mod Fagradalsfjall og den nu aktive vulkan. Navnet dækker over et 5 x 16 km område med flere nylige udbrud, blandt andet i 2021 hvor området var aktivt halvdelen af året og dannede en del vulkaner. Over 7 km gik vi fra hovedvejen op i bjergene forbi de golde lavamarker, der stadig dampede og forbi de gamle udslukte kratere. Det var svært at forestille sig, at alt det der nu lå på jorden, nogensinde kunne være spruttet op af nogle huller i jorden… og så tilmed i form af en slags tung flydende sten. En stor del af ruten gik henover øde marker af sten kun guidet af nogle pinde (og den lange række af turister). Til sidst drejede ruten mod højre og gik ned ad.

Fagradalsfjall Vulkan

Det var ikke til at se hvordan turen sluttede. Pludseligt fra et øjeblik til det næste, kunne man se det åbne vulkankrater i dalen. ”Wow!” hørte jeg mig selv udbryde, og en amerikaner et par meter bag mig tilføjede ”holy shit!”. Vi satte os på skråningen og kiggede på vulkanen. Det var et helt fantastisk og surrealistisk syn, selvom man udmærket ved hvordan den slags ser ud. På samme måde som man kan kigge på floder eller bål i en evighed, kunne vi stirre på kombinationen af begge dele, indtil vi blev for kolde af at sidde stille. Vi fik spist vores frokost og drukket en kop kaffe, og taget et hav af billeder og videoer af den spruttende lava og de langsomt kravlende magmafloder inden vi gik de 7 km tilbage igen.

Fagradalsfjall Vulkan 2022

Islands varme undergrund havde dog endnu mere at byde på, så vi tog til Reykjadalur for at bade i de varme kilder. Først skulle vi vandre lidt igen, for de første mange varme vandhuller var kogende. Det var en noget grønnere område med både får og vandfald. Et par km oppe ad bjerget gik man langs et lille vandløb, hvor der var bygget en lille badebro langs bredden.

Reykjadalur hot springs

Vandet udsprang af en varm kilde længere oppe i bjerget, og her kunne vi så skifte til badetøj i 10 graders “varme”, og dyppe os ned i det 40 grader varme å-løb. Når det hele blev lidt for varmt, kunne man altid læne hovedet op ad bredden, og lade sig køle af det iskolde vand der løb gennem græsset og ned i åen. Efter en gang aftensmad og et kort stop ved Kerid Crater – et gammelt rødt vulkankrater med blåt vand i bunden – slog vi teltet op ved Borg Campsites, kravlede op på taget og gik til ro.

Dag 4 – Den gyldne cirkel

Den Gyldne Cirkel er en klassisk dagstur fra Reykjavik med de mest gængse attraktioner i Island. Derfor skulle vi naturligvis også have den rundtur med, inden vi for alvor kørte østpå. Første stop var ved Brúarfoss vandfaldet. Vi var de første til at sætte bilen og vandre ud langs floden. Igen var vi utroligt heldige med vejret, og kunne bare nyde de første 2 km gennem træerne inden vi kom til det første vandfald, Hlauptungufoss. Det var ikke stort, men vandet var krystalblot, og man kunne komme helt tæt på. Herfra fortsatte vi en halv kilometer langs floden til næste vandfald, Miðfoss og yderligere en kilometer til hovedattraktionen Brúarárfoss, et vandfald der nærmest har brækket floden over i to, og lader vandet falde ned i midten af floden. Så fik vi også vandret 7 km i dag, og mens de nytilkomne kæmpede for at finde en parkeringsplads, kunne vi spise frokost i bilen og fortsætte turen.

Brúarárfoss, Den Gyldne Cirkel

Efter et kort stop ved vandfaldet Faxi kom vi til et must see på Island: Gejserne ved Haukadalur. Det er pudsigt som utallige vandhuller med fuldstændig blåt og kogende vand samler sig her. Den helt store turistmagnet var gejseren Strokkur, der med regelmæssige udbrud hver ca. 10. minut skyder en vandsøjle 20-25 meter op i luften. Det kunne man nemt stå og kigge på i timevis. Ved siden af finder man et endnu større hul nemlig gejseren Geysir, der er verdens ældste gejser og også har givet navn til fænomenet. Den er desværre mest aktiv ifm. jordskælv, hvor den ellers skyder op mod 80 meter. Desværre var det lidt gråt i vejret, så billederne af Strokkur blev ikke fantastiske, men oplevelsen fejlede bestemt ingenting, og så var det gratis både at besøge og parkere ved.

Næste stop: Kæmpevandfaldet Gullfoss. Egentligt er det to vandfald, som går på tværs af floden i en 45 graders vinkel modsat af hinanden. Det første vandfald er 11 meter højt og det næste er 21. Klippevæggene omkring den nederste del af floden er 70 meter høje. Her kan man både se og høre de voldsomme naturkræfter, der har formet landskabet, mens 140 m3 i sekundet vand løber igennem (ja, 140.000 L hvert sekund). Modsat mange andre vandfald, var det her muligt at beundre det både på afstand, ved bredden og oppefra. Dog bliver man lidt våd af støvregnen, hvilket også vanskeliggør fotografering. Men man skal også stå der for at kunne mærke de enorme naturkræfter, der er og har været på spil i området.

Gullfoss, Den Gyldne Cirkel

Jeg kan i øvrigt anbefale et hvil i cafeteriet – det er (modsat alt andet i Island) ganske billigt, og man kan oplade sine elektroniske enheder mens man holder en pause.

På vej ned mod sydkysten gjorde vi et kort stop ved Brúarhlöð Canyon (den lyseblå kløft), inden vi spiste aftensmad på Valhalla Restaurant – en sand vikingerestaurant med langborde og øksekast og vi fik naturligvis ribs og øl.

Brúarhlöð Canyon (den lyseblå kløft)

Her slutter del 1 af min beretning om turen til Island. Jeg har ikke kunnet begrænse mig, og da turen var 15 dage lang, blev mit blogindlæg også temmelig langt. Derfor følger næste del som et separat indlæg inden længe… Du kan jo tilmelde dig nyhedsbrevet, så du ikke går glip af det, eller følge mig på Facebook og Instagram.